Persongalleri

Denne side vil blive opdateret løbende 


 

Mig; 

Jeg er en kvinde midt tyverne, og alligevel allerede i en omfattende alderskrise. Bagudrettet har mine seriøse relationer altid været monogame. Jeg brød med en langvarig, meget seriøs kæreste, for et par år siden. Det er herefter, jeg først rigtigt, indser, hvorfor jeg har følt mig malplaceret i mange af mine tidligere forhold. Jeg er selv i gang med min førstegangsoplevelse hvad angår dette, og nogle gange fumler jeg.  Jeg vil gerne dele mine erfaringer, og måske få nogle igen!

Jeg har valgt at anonymisere mig pga. mit arbejde. Jeg håber (og tror!), at polyamori, åbne relationer og frie, seksuelle kvinder med tiden bliver mere accepteret – og jeg vil gerne være med til at oplyse.

Da jeg var 15 år, var jeg den hurtigste i min klasse til en 60-meter sprint, jeg kan lide min sodavand rystet, og jeg skal have dobbelt så meget bedøvelse end hvad normalen ellers er.

 

Ham:

Jeg har valgt at kalde min kæreste for ham, her på bloggen. Vi stødte på hinanden på Tinder tilbage i vinter ’17, med en formodning om udelukkende at indgå i en hyggelig, men alligevel useriøs relation (ups). Han er næsten 20 år ældre end mig, og skønt, som han faktisk ikke har en særlig ting for yngre kvinder, har jeg noget for ældre (end mig..) mænd, og sådan passer det. Ham og jeg arbejder under samme koncern, men har ellers intet med hinanden at gøre hér – udover når vi deler en cigaret, eller et blowjob, på parkeringspladsen nogle gange. Vi har haft en relation i mere end halvandet år. Tilbage i vinter ’18 oplevede jeg et stort tilludsbrud fra ham, og selvom hans intentioner bag, er til at sætte sig ind i, gjorde, og gør, det ondt. Vi er ved at komme tilbage, og det går ret fint. Han er åbent gift, og sammen har de børn.

Han er anonymiseret af samme grunde som mig.

Han kan ikke koble hændelser til præcise datoer, han ved vildt meget om astronomi, og når han laver nachos, placerer han chipsene på rad og række med ét styk ost på hver enkelt.

 

 

Følg bloggens Instagram; @Happysidechick

26 dage

Vi står på den store parkeringsplads, mellem hver vores bygninger, og ryger en cigaret. Dette er vores sædvandlige mødested, når vi begge er på arbejde. Vi deler hvad vi fordriver tiden med på arbejdet, og griner af en sjofel joke, han finder på omkring min afdeling.

Fordi vi begge er på arbejde, kan vi derfor ikke stå og bruge tid hér i evigheder, men det er, hvad jeg allermest har lyst til. Når vi slukker cigaretten og går hver til sit igen, ser jeg ham ikke i 26 dage. Han går på sommerferie i dag og skal udenlandsk med hans egen familie. Når jeg tænker på det, synes jeg det lyder som en uendelighed, og jeg kan allerede mærke savnet til ham. Rationelt ved jeg godt, at det slet ikke er så slemt. Vi har været adskilt flere uger ad gangen før. Jeg har været adskilt fra ekskærester i meget længere tid.

Måske bliver det forstærket, fordi jeg ved, at når han er afsted på ferie sammen med sin familie, holder han sig ikke så ofte opdateret på sin telefon. Det giver mening, at han fralægger sig sin telefon på ferie, og jeg ønsker det heller ikke anderledes. Jeg kender præmisserne. Jeg har kendt dem fra start. Og jeg er i virkeligheden lige dér, hvor jeg ønsker, jeg skal være.

Men midt i al savnet, som næsten ikke har fået lov til at begynde, bliver tingene tåget.

Jeg fortæller mig selv, at det faktisk slet ikke er slemt. Jeg kan få ordnet en masse sjove og spændende ting, uden hans interferens. Jeg fortæller mig selv, at alle har godt af at savne lidt en gang imellem. Jeg fortæller mig selv, at det faktisk er rigtig godt, at hele mit underliv nu får en tiltrængt pause – vi har prøvet nogle nye ting henover det sidste stykke tid, hvilket har resulteret i, at det svier en lille smule når jeg tisser, pga. en flænge i mit mellemkød. Jeg ved, at alt ovennævnte er sandt.

Vi slukker cigaretten og giver hinanden et intenst kram. Normalvis kysser vi ikke hinanden på parkeringspladsen. I dag gør vi. Vi går hver vores vej, og jeg kigger tilbage efter ham. Han drejer til højre, og væk er han. 26 dage.

 

Noget om en betændt livmoderhals

Jeg ligger på en gynækologbriks på Afdeling for Kvindesygedomme på Horsens Hospital. Ikke et særligt ligestillings-agtigt-navn, hvis du spørger mig, selvom det nok bliver svært at ligestille mennesker med en livmoder, versus dem uden én, lige på dette punkt.

Hvorom alting er, er der tre mennesker, som sidder og kigger mig lige op i skrævet. En gynækolog, en sygeplejerske og en medicinstuderende. ”Fedt nok”, tænker jeg, og priser mig lykkelig over, at jeg ikke er blufærdig, og finder ja-hatten frem fra dybet. Jeg fortæller gynækologen, at jeg altså ret nemt begynder at bløde, bare så hun ikke bliver overrasket, når nu hun går rigtigt i gang. Hun ryster det af med et ”ja ja”, men kort tid efter udbryder hun ”hold da op! ”, og giver mig anerkendende ret. De to andre, der er tilstede, sidder og kigger måbende på. Jeg kan ikke mærke, at jeg bløder, men til gengæld mærker jeg de fire biopsier, hun med forsigtighed (av) tager fra min livmoderhals med en tang, der mest af alt minder om et torturredskab. Jeg havde en veninde, der efterfølgende spurgte mig, om jeg ikke nød det, nu hvor jeg er masochist.
Til det kan jeg bare svare: nej.

Forløbet op til ovennævnte situation varede nogle måneder. Omkring fem. Jeg begyndte simpelt at bløde under sex, men uden smerter(?). Jeg nåede aldrig at opdage det selv, før en partner påpegede det for mig, og det var ikke hver gang. Det var lidt ligesom lotto. En lorte-lotto. Efter utallige negative klamydiatest og en negativ celleskrabsprøve, endte jeg på denne briks i Horsens.

Nogle uger efter mit besøg i Horsens får jeg en mail i min e-boks. Kronisk inflammation i livmoderhalsen, lød dommen på. Jeg bliver henvist til noget medicin, jeg skal tage, som formentlig vil fjerne inflammationen. Hvis det ikke virker, skal min livmoderhals brændes. Ligesom man brænder vorter (hu-fucking-rra). Der står ikke mere end dét, og jeg mangler svar. Jeg ender med at skrive et halv-desperat svar tilbage. ”Hvorfor har jeg det?”, ”smitter det?”.. ”WHY?!”. Desværre kommer retursvaret ikke med hvad jeg havde håbet på. Det fortæller mig, at det er pudsigt jeg har fået det, fordi det er meget unormalt for kvinder under 35 år. Fedt nok igen. Men det smitter ikke, og de ved ikke, hvorfor man får det. That’s life.

Om det værste var, at jeg ikke måtte drikke alkohol under og noget tid efter medicinen pga. en ellers antabus-lignende reaktion, eller det faktum, at jeg blødte 50% af gangene jeg havde sex, har jeg ikke konkluderet endnu.

Medicinen virkede, og min livmoderhals har haft det fortrinligt lige siden. Hurra!

 

Første indlæg

Jeg ledte faktisk slet ikke efter en kæreste. Med den formodning oprettede jeg en tinderprofil efter et flere års monogamt forhold, som kort tid forinden var endt. Jeg swipede forbi en profil, ”Christian, 41 år, gift i et åbent ægteskab, søger sex og hygge”, stod der. Perfekt. Han havde et anonymt billede på sin profil. Jeg kunne ikke lade være med at tænke, at han prøvede at spille smart-i-en-fart-fyr med det anonyme billede, med en F16-hjelm trukket godt ned over hovedet. Jeg swipede ja til ham alligevel. Om det var tanken om, at jeg måske kunne afsløre ham eller om jeg blot var nysgerrig, eller dét, at han faktisk passede perfekt ind i min lille boks af ting hvad jeg søgte efter, ved jeg ikke. Men ja swipede jeg!
Det viste sig, til min overraskelse, at han slet ikke var smart-i-en-fart. Han var faktisk bare en fyr, der ikke ville have, at hans åbne ægteskab skulle gå udover hans stilling og arbejde på den ene eller anden måde. Pyh.

Vi skriver sammen i nogle uger, og da han foreslår en første date, må jeg takke nej, da jeg på daværende tidspunkt er udenbys med arbejde. Han kvitterer prompte, med at han skal til selv samme by med arbejde (at det senere viser sig at være løgn, er en anden historie…). Daten er nu i hus på ukendt grund for os begge. Han har lejet et hotelværelse i den lille, nordjyllandske by, og til min store glæde viser det sig, at hotellet nok i virkeligheden mere er et motel. Hvert værelse har sin egen udgang til friheden, og på den måde slipper jeg for at gå gennem en reception, på allerbedste slutmåde, som jeg har gjort så mange gange gør.

Der har fra start været en hvis stemning i vores korrespondance, og der er ingen tvivl om, hvad vi skal lave denne aften. Jeg banker på døren. Jeg er spændt som en hundehvalp, og i de tre sekunder jeg venter, når jeg at mærke novemberkulden trække ind under min vinterjakke.  Han åbner døren sagligt, og fører mig indenfor. Han virker slet ikke nervøs, hvilket gør mig endnu mere nervøs, og min mund forvandler sig til Sahara på cirka 0,2 sekunder. Gentleman som han er, tilbyder han mig et glas vin med det samme. Ikke-gentleman som han er, siger han også, med glasset i udstrakt arm henimod mig, at unge, kloge kvinder,  kun må drikke vin i hans samvær i undertøj eller mindre. Jeg er ikke blufærdig, men til gengæld er jeg meget tørstig. Jeg klæder mig af ind til undertøjet og tager næsten ængsteligt imod glasset.

På samme måde siger han også til mig, at jeg skal sætte mig på knæ på gulvet. Han nærmest svæver rundt om mig i en lille cirkel, mens han iagttager mig, for derefter at flytte mig op på sengen. Det er hér, han begynder at bruge min krop, som han vil. Han monterer et buttplug i min røv og trænger ubesværet op i min fisse. Jeg er helt tændt, og ude af stand til at styre det. Måden hans lem til nærmest perfektion passer ind i mig er ubeskriveligt. Jeg ligger på maven, og jeg kan mærke, hvordan hans atletiske krop tynger mig ned med strakte arme. Han er stærk, og flytter mig om på ryggen i ét tag. Vores blikke mødes intenst. Han fjerner buttplugget, men udelukkende for at få adgang med sin pik. Det er tydeligt at se, at det ikke er første, femte eller 451 gang han gør det her. Han tager en stavvibrator frem og placerer den på min klitoris, mens han høvler ind og ud af min røv. Jeg når til et stadige, hvor jeg ikke længere kan kontrollere min vejrtrækning eller mine bevægelser. Jeg overgiver mig til den komplette nydelse og kommer massivt.

Sammen flader vi ud på sengen.

”Har du menstruation? ” spørger han tøvende, men alligevel uden foragt (a catch!). Jeg har ikke menstruation, men da jeg kigger rundt i sengen, kan jeg godt se, at der er blod over det hele. Jeg har ikke følt smerte under sexakten, hvilket han heller ikke har, men vi bliver enige om, at det må være kommet fra mig. Jeg skammer mig lidt, og han kan se det på mig, for med det samme omfavner han mig, og fortæller, at det er helt ok. At det er, hvad der kan ske.

Vi deler en cigaret ud af vinduet med dynerne viklet rundt om os, stadig nøgne, mens vi drikker vores vin færdig.

Den dag i dag deler vi stadig en cigaret sammen en gang i mellem. Den dag i dag deler vi faktisk enormt meget. Vi deler tårer, glæde, grin, vrede, tanker, frustrationer, nye oplevelser og fantasier. Vigtigst af alt deler vi en kærlighed, som på ingen måder var forudset eller den oprindelige plan.

 

R(EAT)D ME

Hej, og velkommen til mig og min blog!

Jeg er sammen med en gift mand. Ja, kærester, vel og mærke. Og det er helt ok, for ægteskabet er åbent, og alle er oplyste heromkring, og faktisk har jeg aldrig været i en lignende relation før, sådan helt officelt, på den rigtige måde. Faktisk har jeg altid været monogam, eller, det har jeg hidtil troet, jeg var.

Men denne blog vil jeg gerne dele alle mine tanker, oplevelser, datinglivet som polyamorøs og hvad der eller hører med til dét, at være i en tabuiseret relation. Jeg vil prøve at skrildre det på ærligste vis.

Jeg har altid været glad for dagbogsføring, at skrive mine tanker ned og dele og relatere med andre.

Jeg har erfaret, at i denne type forholdsinstallation, jeg har placeret mig selv i,  kan det være svært, på samme måde som daværende monogam, at møde ligesindet. Omvendt møder jeg også ofte mennesker, som er nysgerrige og måske endda i samme båd!

 

Jeg håber du vil læse med!

Føl dig velkommen til at kommentere og skrive!

 

Jeg kan kontaktes på happysidechick@hotmail.com eller IG; Happysidechick